Den Danske Stat Tillidstjenester
Den Danske Stat Tillidstjenester

Sådan fungerer signeringsløsningen

Læs, hvordan Den Danske Stats signeringsløsning fungerer, fx singneringsformat.

Med Den Danske Stats signeringsløsning er det muligt at underskrive dokumenter eller aftaler med MitID, MitID Erhverv eller en Lokal IdP. Løsningen understøtter kvalificerede signaturer i henhold til eIDAS-forordningen.

Løsningen:

  • overholder kravene i eIDAS-forordningen
  • understøtter kvalificerede signaturer i henhold forordningen.

Det betyder blandt andet, at signaturer med MitID, MitID Erhverv eller Lokal IdP, har samme retsvirkning i EU som en almindelig håndskrevet underskrift.

Signeringsløsningen er baseret på CEN-standard for Remote Signing (EN 419 241-1 og EN 419 241-2) og producerer signeringsformater, som anerkendes af offentlige myndigheder i alle EU-lande.

Dokumenter, der bliver dannet, er på "Long-Term-Archival form" (LTA). LTA sikrer, at certifikatets status og tidspunktet for signaturen gemmes digitalt i de underskrevne dokumenter.